Kun en tåbe...

Kun en tåbe...

...frygter ikke haven

Denne blog handler om mine haveerfaringer, frustrationer, planer og ideer. Der vil lejlighedsvis forekomme latterlig lommefilosofi og sære indfald. Til gengæld kommer den ikke til at handle om hunde.

Kend dit ukrudt!

ukrudtPosted by Sissel Bagge Mon, April 04, 2011 22:34:11

Det er godt nok en udfordring at nå at skrive her i foråret, når der er så meget at nå ude i haven! Men det kan jo ikke nytte noget, så jeg må hellere komme igang!

Nu pibler det op allevegne, med både ønsket og uønsket vækst. Der står tit i bøgerne at man skal tage ukrudtet mens det er småt, men jeg er ikke helt enig. Det skyldes nok mine foretrukne lugevaner – jeg luger nemlig helst med klør fem og en gaffel. Det der med at skære ukrudtet over med hakkejern og lign. har jeg aldrig rigtig kunnet forlige mig med, og jeg har heller aldrig haft jord, hvor det umiddelbart har kunnet lade sig gøre. I køkkenhaven står tingene tæt for at holde på fugtigheden og ligedan i bedene – så hvordan skal man kunne komme til at hakke? I øvrigt er jeg ikke meget for at være på så lang afstand af mine planter, jeg synes det er for let at komme til at skære noget over, der absolut skulle ha’ overlevet når man er et par meter væk. Så jeg holder mig til min lugeskammel (knæene er ikke hvad de har været) og lugeklo eller –gaffel.

Ung præstelus - eller burresnerre

Og så – for at vende tilbage til ukrudtets størrelse – er det altså ikke lige let at hapse det når det kun lige er i kimbladsstadiet. Næ, må jeg be’ om nogle lidt højere planter, så man ved hvad man har med at gøre, og ikke mindst være sikker på at man får det hele med op!

Fuglegræs

For resten er det en god idé at kende sit ukrudt, hvis man har mange problemer med det. Til det brug har jeg en favorit i Kirsten Tinds Danmarks Flora fra Gyldendal. For eksempel har det været mig en stor glæde at vide, at det yndlingsukrudt jeg kæmpede imod de første mange år her på grunden hedder løgkarse.

Løgkarse i ung og ældre version

Måske er det bare mig, der er en nørd, men der er nu en vis tilfredsstillelse i at kunne slå navnet op på nettet og læse at planterne er vigtige foderplanter for larver af Aurora og grønåret kålsommerfugl. Så gør det jo ikke så meget at der står et par stykker i randområderne. Her kan man også med fordel frede et par brændenælder til takvingerne. Og desuden lægge grenbunker til glæde for pindsvin og insekter – det hjælper altsammen til at øge mangfoldigheden af livet i haven.

Storkronet Ærenpris


Ifølge min lugefilosofi er det så her i starten af måneden at det er tid til (fanfare, evt. temaet for Darth Vader...) Kampen mod Kålen!! I dette tilfælde er det naturligvis skvalderkålen, jeg mener.

Først en lille historie: Da vi flyttede ind på matriklen for knap ti år siden bemærkede jeg hen ad foråret at der stod en lille men ihærdig bevoksning af skvalderkål i skellet til naboen mod nord. Og da vi havde fået fældet træerne, fjernet trådhegnet og var ved at gøre klar til at sætte pilehegn havde det såmænd været en smal sag at udrydde denne ca. ½ m2 store klat.

Desværre begrænsede mine erfaringer med skvalderkål sig til en invasion i et omfattende staudebed, som jeg måtte strække våben overfor. Og når jeg læste på lektien fik jeg unægtelig også det indtryk at det eneste, der virkelig var at gøre ved uvæsenet var at inddrage det i græsplænen, eftersom gentagen slåning tilsidst får bugt med den. I øvrigt ræsonnerede jeg sådan, at da jeg nu alligevel lagde sort plast over min del af kålen, så ville problemet nok blive hos naboen – bitter erfaring har siden lært mig at det ikke er tilfældet.

Et spørgsmål til læserne: Vil sort plastdække med enkelte huller, som der vokser pil op ad gøre det lettere eller sværere at komme skvalderkålen til livs? Korrekt svaret. Det er uendelig meget sværere at få fat i kålens rødder, når man kun lige akkurat har bladene til at titte op gennem plasten. Klistret op ad pilestammerne. Ganske vist starter græsplænen lige på den anden side af pilehegnet, så i bredden er der ingen fare for spredning. Men langs med pilehegnet går det fint. Så i starten af sæsonen er jeg vældig ihærdig med at hive så mange rødder som overhovedet muligt op, og i det mindste kappe hovedet af de planter, hvor jeg ikke kan komme til rødderne. Det slår i øvrigt aldrig fejl at jeg under dette underholdende arbejde bander stille over at jeg ikke i sin tid tog greben og gik til angreb på den halve kvadratmeter. Jeg er sikker på at naboen (der siden er blevet udskiftet) ville ha’ sat pris på det! Efter pilehegnets fremkomst har jeg i øvrigt forsøgt med alle midler at komme kålen til livs, selv dem, der ikke bør komme i nærheden af en økologisk dyrket have. Nemlig Roundup. Omhyggeligt penslet på hvert eneste blad jeg kunne komme i nærheden af. Det eneste jeg fik ud af det, var en sort samvittighed. Så nu står den på håndkraft i det tidlige forår...


  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.