Kun en tåbe...

Kun en tåbe...

...frygter ikke haven

Denne blog handler om mine haveerfaringer, frustrationer, planer og ideer. Der vil lejlighedsvis forekomme latterlig lommefilosofi og sære indfald. Til gengæld kommer den ikke til at handle om hunde.

Violer, violer, violer...

ViolerPosted by Sissel Bagge Sun, February 27, 2011 17:48:11

Det er faarligt at læse for intenst i sit haveblad! Sidste år blev jeg så betaget af en artikel om St. Paulia (hedder vist også usambaravioler, så de klarer lige at være med under overskriften), der skulle være ret nemme at have med at gøre. Fluks bestilte jeg 6 specielle sorter i miniformat hjem fra England og måtte siden se magtesløst til, efterhånden som den ene efter den anden bukkede under. Da der var to tilbage købte jeg i trods to store blomstrende planter i vores lokale supermarked for ingen penge – og selvom de to sidste specialiteter levede en tid endnu, var det på lånt tid. Supermarkedets eksemplarer har det ok, men det er ikke blevet til noget med de mange knopper – de er stille og roligt tørret (eller vådtet) ud. Så nu passer jeg mine 2 grønne rosetter og lover mig selv højtideligt at medbringe afskårne blomster, hver gang jeg går på visit. Til nød en potte med forårsløg. Så kan man jo tilbyde at tage de afblomstrede igen, hvis modtageren ikke har have.

I seneste nummer af 'Haven' var der en spændende artikel om rigtige violer - altså dem, der kan klare sig udendørs. Alle mulige slags i skønne farver og dufte (det sidste må jo stå til troende, men farverne kunne man da se på billederne). Og der var adresse på et website hvor man kunne købe disse skønheder... De kom en fredag eftermiddag, både Viola Odorata og Viola Parma, og blev hurtigt kastet i jorden i en stor krukke. Jeg havde faktisk klargjort enkeltpotter til dem, men da jeg fik dem pakket ud var rødderne alt for lange til at passe ned i de standardpotter, jeg havde fyldt med jord.

De små nyplantede. De dobbelte er parmavioler

Jeg nåede lige at plukke en lille buket til værtinden før jeg hastede til tøsemiddag.

Og så blev det frost. Også i udestuen, hvor jeg efter forskrifterne havde placeret krukken. Så nu er jeg spændt på om alle overlever! Både odorataerne, der har helt forrygende duft og 'de sarte Parmavioler' som der står i artiklen. Men de blomstrer stadig, og det ser ikke ud til at de er frysetørrede, så der er håb :-)

De sidste violer er alpeviolerne, der har vist deres cyklamenfarvede næb siden december.

Her ser det trist ud!

Håber sandelig at der kommer talrige forstærkninger nedefra, når jorden engang tør, for lige nu ser det ikke ud som om der kommer cyklamen coum i blomst i år!

  • Comments(0)//kun-en-taabe.kennel-hunters-house.dk/#post5