Kun en tåbe...

Kun en tåbe...

...frygter ikke haven

Denne blog handler om mine haveerfaringer, frustrationer, planer og ideer. Der vil lejlighedsvis forekomme latterlig lommefilosofi og sære indfald. Til gengæld kommer den ikke til at handle om hunde.

En Overraskelse...

forårsløgPosted by Sissel Bagge Thu, March 24, 2011 22:32:57

...vintergækker dufter fantastisk! Især når man har dem stående på skrivebordet :-)

En buket fra min søde chef i anledning af min fødselsdag

  • Comments(0)//kun-en-taabe.kennel-hunters-house.dk/#post8

Forår!!

forårsløgPosted by Sissel Bagge Sun, March 20, 2011 20:14:17

NU er det forår. Ihvertfald hvis man ser på alt det der spirer og gror rundt omkring, selvom der stadig er nattefrost og en wind-chill-faktor der vil noget!

De her er da heldigvis blå!

De små botaniske krokus har vist deres små stive, stribede blade sine steder. Og dér, hvor jeg møjsommeligt har forsøgt at etablere en krokusplæne, blomstrer de søreme! Men de spreder sig ikke så meget, desværre. Muligvis fordi det har været temmelig vanskeligt at overbevise ingeniøren om at græsset ikke skal slås før bladene er visnet ned. Pludselig en dag jeg kommer hjem er marken mejet og krokusserne mejet ned.

Og de her er lyseblå :-)

Efter vi har investeret i en robotplæneklipper er problemet bestemt ikke blevet mindre. Så i år må jeg overveje at lægge en temporær beskyttelsesledning ud omkring de små kulørte. For der er da ikke noget, der kan glæde øjet mere end en farvelade i plænen, når det ellers er trist og mørkt derude! I øvrigt blev det til lidt mere farvelade end hensigten var. Jeg er efterhånden ikke så grøn som jeg har været, når det gælder forårsløg (tulipanløg, dahliaknolde...), men da de små krokus skulle lægges i plænen skete det efter alle kunstens regler og udelukkende i blåviolette og hvide nuancer, og forventningens glæde ville ingen ende tage. De første der kom op, var naturligvis gule. Og en eller anden forårsdag må jeg jo tage mig sammen og fjerne de formastelige mens jeg stadig kan se farverne. Og fortsætte det møjsommelige arbejde med at løfte græstørv og lægge flere hvide, blåstribede, blåplettede og violette løg ned.

Her er det godt med et foto når alle står i fuldt flor. Helst med et par faste fikspunkter, for med mindre man skrider til at male plænen med fodboldbanefarve og holder det vedlige sommeren igennem, så er det umuligt at vide hvad der står hvor i plænen når efterår og løglæggetid indtræder. I efteråret har jeg endda investeret i engelske specialkrokus (nu må vi se om farverne holder), så dem er jeg ret spændt på at se, når de dukker op...

Alpeviolerne overlevede! Nu er jeg bare spændt på om der kommer flere, men foreløbig har 4 styks vist sig.

Lidt håb i alt forfaldet

Og så er der erantis. 11 er det blevet til i år, trods flittig spredning af erantisfrø både fra de få og fra andre haver. Måske er de heller ikke vilde med grusblandet jord.

Fire på rad!

Vintergækkerne er trofaste. Nok er det ikke blevet til de store hvide tæpper jeg havde drømt om, men der bliver langsomt flere af dem - både i det hvide bed og rundt hvor jeg ellers har lagt forårsløg.

Her står de tæt på foderbrædtet, som det ses...

Men der er også liv højere oppe. For 7-8 år siden købte jeg en billig opstammet pil i Netto, og den trives i mit 'makro-bonsai-bed' - den må studses lidt ind imellem, men det bliver altså ikke efter 'grydemetoden' - jeg syns ikke det er pænt når folk gi'r deres opstammede pile pagehår. Men det var gæslingerne vi kom fra - er de ikke søde?

  • Comments(0)//kun-en-taabe.kennel-hunters-house.dk/#post7

Lykken er...

forårsløgPosted by Sissel Bagge Thu, February 17, 2011 22:20:35

...en udestue udenfor køkkenvinduet! Her kan man placere sine vaser med tulipaner, så buketter der dårligt ville holde en uge inde i varmen kan stå derude i ugevis, sammen med potter med forårsløg. Lige til at blive i rigtig godt forårshumør af, selvom frosten bider.

Lige nu er der ingen tulipaner...

Jeg fandt de første vintergækker i sidste uge! De var lokket frem af tøvejret, og nu ligger de nærmest hen ad jorden og ser kede ud.
Ellers har perlehyacintherne har allerede i lang tid vist deres saftige grønne blade. De blå af dem, altså. Jeg har et lille Sissinghurst-bed – altså bare et lille bed med udelukkende hvide blomster – der er kantet med hvide perlehyacinther. Da de kom op første gang viste det sig at en enkelt i rækken var blå, og jeg har ikke lige nænnet at flytte den. Det ville ellers være ret enkelt, eftersom den som den eneste allerede har bladene 5-7 cm over jorden. Så hvem ved? Måske ender det med at jeg graver den op til drivning i et lille krokusglas herinde. Det må dog vente til frosten går af jorden igen...

Før frosten slog til igen

Der har allerede længe været livstegn fra de tidlige alpevioler, cyklamen coum. De trives i min have! Bittesmå nye planter laver bittesmå knolde på størrelse med nipsenålshoveder og i år (lover jeg mig selv) vil jeg forsøge om jeg kan sprede de små nye over et større område. Og mens de overvejelser stod på opdagede jeg pludselig et antal små – nåja, cyklamenfarvede – næb, der sad gemt mellem bladene. Midt i december!! Det var næsten rørende. Jeg forsøgte at skære nogle stykker af og sætte i vand for at kigge nærmere på dem og se om de skulle springe ud. De er helt ustyrligt yndige, og et par af dem slår lige en krølle på stænglen over blomsterhovedet. Forårsalpevioler kan stærkt anbefales!! (men de springer altså ikke ud i vasen).

Der er vist også lidt græs, der skal luges

Jeg har fået kørt næsten hele den store grenbunke gennem flishuggeren, men rosenbunken ligger der stadig. Gjorde nogen halvhjertede forsøg på at få gang i afbrændingstønden, men det lykkedes ikke rigtig. Og der er dæleme meget at brænde af! Så nu overvejer jeg at lave endnu en grenbunke et sted i yderkanten af haven. Godt nok står der i bøgerne at afskårne roser skal væk fra haven – men der står jo ikke noget om hvor langt væk. Og hvis de kommer helt ned i hjørnet kan det vel ikke skade? Insekterne er jo ligeglade med om der er torne på roserne.

Ingeniøren gør ellers grin af mine grenbunker – især når jeg forsvarer mig med at der skal være plads til et pindsvin, hvis et enkelt af slagsen kunne ha’ lyst til at indfinde sig (jeg har aldrig set nogen her i haven). Men det skorter ikke på bemærkninger om kæmpepindsvin når bunkerne hober sig op... Så er det godt at vide at nyttedyr skal ha’ steder at overvintre og formere sig. Selvom det til tider virker som om der er mindst lige så mange skadedyr som nyttedyr her i haven...

Et smukt ingeniørfoto af baghaven med den famøse rosenbunke i forgrunden

  • Comments(0)//kun-en-taabe.kennel-hunters-house.dk/#post3