Kun en tåbe...

Kun en tåbe...

...frygter ikke haven

Denne blog handler om mine haveerfaringer, frustrationer, planer og ideer. Der vil lejlighedsvis forekomme latterlig lommefilosofi og sære indfald. Til gengæld kommer den ikke til at handle om hunde.

Ringenes Frue

HøjbedePosted by Sissel Bagge Mon, June 13, 2011 10:54:11

Travl tid = ringe blogning. Men nu har jeg lovet mig selv at der ikke skal gå så lang tid imellem...

Sidste sommer kom vores genbo, der er smed, og fortalte at han havde tænkt sig at lave nogle runde højbede i jern. 40 cm høje og ca 2 m i diameter. Det var jeg naturligvis helt med på, for jeg er lidt træt af at min køkkenhave primært leverer let-fremkommelig jord til de omkringstående træer - for ikke at tale om den lette og ekstremt stenede jord. Jeg forsøgte at argumentere for at ringene skulle være rå - og dermed ruste - men det er svært at overbevise en smed om. Og bevares, zink bliver jo også brugt i stor stil i haven, så mon ikke vi kunne leve med lidt galvanisering...

Meget nygalvaniserede højbedsringe

Da etableringen af højbedene krævede en del entreprenørarbejde - og det jo er ingeniørens område - var det først i påsken i år arbejdet for alvor gik igang.

Første etape med at få ringene lidt i jorden starter

Ingeniøren var ikke helt så forhippet på projektet som jeg - jeg hørte bemærkninger som 'raketafstødelsestrin' og 'helvedesringe' og ikke mindst altså 'Lady of the Rings' ;-) Men heldigvis tog han opgaven på sig - havde jeg selv skulle gøre det var de kommet til at ligge på jorden (ikke nødvendigvis i vater) uden belægning omkring. Så det var sikkert også derfor han modstræbende påtog sig opgaven!

Så er der hakket ud til ringene

Det krævede også opgravning af en udgået kirsebærlaurbær - den har ellers været flot, men det var held i uheld at frosten tog livet af den, for den skulle væk under alle omstændigheder.

Ringene rulles på plads fra deres vinteropholdssted. Det er genboen, der hjælper til.

Finjustering af ringene, der naturligvis kom til at ligge i vater efter alle kunstens regler...

Endelig på plads! Så venter vi bare på jorden...

Nå nej, der var også et mindre brolægningsarbejde, der skulle klares.

Men SÅ er vi klar. Der er kommet kartofler i jorden til venstre, og løg og ærter lige frem.

Her er nogle af kartoflerne kommet op. Bemærk stikkelsbærafklippet på de endnu bare flader

Nu er vores grund gennemgangslejr for det meste af kvarterets katte, der straks må ha' fået en aha-oplevelse: "Yes! et luksuskattetoilet på første sal!" Men lidt stikkelsbærafklip fra nærmeste grenbunke klarede problemerne, så nu må de igen tage til takke med grusbunken. Der blev sat forspirede rødbeder, bladselleri og kål (broccoli, blomkål og fraktalblomkål) i de to andre ringe.

Kartoflerne trives

Og nøj hvor har vi været heldige med foråret! Jeg tror jeg har vandet kartofler en enkelt gang, ellers har regnen klaret det hele. Indtil videre vil frodigheden ingen ende tage :-)

De blå kartofler fra plantebyttemarkedet blomstrer allerede.

Rodede løg

Løgene fra november klarer sig forrygende. Men de er ikke så kønne, for rødderne var så fint etableret da jeg skulle plante dem, at jeg med mere eller mindre held forsøgte at verfe dem direkte fra kassen og ned i højbedet i et stykke. Jeg satte nogle nye rødløg ved siden af, og de stræber anderledes ordentligt mod himlen.

Kartoflerne i køkkenhaven

Trods alle gode hensigter var jeg jo nødt til at sætte de tidlige kartofler i køkkenhaven - 3*(2*pi*0,95 i anden) giver ikke rigtig plads nok til alle de grønsager jeg gerne vil ha' - men de forblæste kartofler klarer sig også glimrende. Og hestebønnerne i baggrunden har fået et stykke havehegn så de kan holde sig oprejst - og dermed måske gi' en fornuftig høst i år. Dampede hestebønner i hvidløgsolie er bare det bedste!

Men der er nu også sket lidt andre anlægsarbejder her i foråret, plus det løse. Blandt andet havde jeg et påskeprojekt med at male 13 fag raftehegn á 2,5 meter, og må med skam melde at der stadig mangler 5 fag. Kommer tid...

Det hvide bed...

...er ikke så hvidt i øjeblikket, men jeg har lige klippet alle natviolerne ned for at slippe for yderligere selvsåning og lokke dem til at blomstre endnu en gang. Pæonen har ellers fået et meget fint stativ i år, men det er ikke helt højt nok, så den hænger noget med hovederne (der i parentes bemærket har det absolut højeste antal nogensinde i år - 11 (!!) Tror den er 6-7 år gammel og nogle år er der sletikke kommet blomster..

Pæon - smuk, ikke? Man skal tænke sig til duften...

Iris

Egentlig synes jeg at de store iriser er lidt vulgære. Men i selskab med pæonens store blomster ser de nu meget fine ud. Og så glæder jeg mig til at frøstjernen blomstrer!

  • Comments(0)//kun-en-taabe.kennel-hunters-house.dk/#post12