Kun en tåbe...

Kun en tåbe...

...frygter ikke haven

Denne blog handler om mine haveerfaringer, frustrationer, planer og ideer. Der vil lejlighedsvis forekomme latterlig lommefilosofi og sære indfald. Til gengæld kommer den ikke til at handle om hunde.

Piple og pible

fuglefodringPosted by Sissel Bagge Sun, March 04, 2012 15:27:51

Ja, man skal passe på med løfter... men nu er foråret tilbage (sådan da) så nu er det på høje tid at angribe tastaturet! Ikke det bedste tidspunkt, da jeg er sygemeldt med seneskedehindebetændelse og fys'en har givet strenge ordrer om IKKE at bruge højre hånds tommelfinger (prøv det lige engang!), så man bedes bære over med dette ventrehåndsarbejde. Det betyder så også at ingeniøren er ansvarlig for de fleste fotos dennegang, for jeg kan ikke slæbe rundt på mit to-kilos kamera lige for tiden.

Piple - en uheldig solsort

Ud i haven kan jeg jo godt komme, bare jeg holder mig til at rydde op med venstre hånd, så for et par dage siden tøffede jeg rundt for at tilse spirerne. Pludselig opdagede jeg at der sad en forhutlet udseende solsort alt for tæt på mig - det lignede nærmest en stor unge, men det var jo ikke lige årstiden. Han sad og trykkede mens jeg gik forbi på mindre end en meters afstand... Mistanken faldt hurtigt på det flyvende tæppe, der regelmæssigt indfinder sig på matriklen med den grå herskers billigelse. Hvor den grå hersker er kommet over sit jagtinstinkt - ihverfald når det gælder fugle - så er det flyvende tæppe en ivrig fuglejæger smiley

Yndig ser han ud, det flyvende tæppe, men han er temmelig farlig for havens fugle...

Piple, som han hurtigt kom til at hedde, havde ca. to halefjer tilbage og det venstre ben fungerede tydeligvis ikke. Jeg forsøgte at smide et halvt æble og lidt mad hen i nærheden af ham, og kunne konstatere at flyve, det kunne han.

Han ser noget sølle ud, men det går fint med at spise. Også selvom vingen ind i mellem skal bruges til at støtte med.

Stakkels? Hvem kalder du stakkels??

Jeg har mødt ham hver gang jeg har været i haven de sidste par dage, og han ser ud til at klare sig fint. Så jeg håber at han undgår Samsons klør og tænder fra nu a'!

Ellers har fuglefodringen været overkommelig i år - jeg er kun på min anden sæk hampefrø - men vinteren har jo heller ikke været helt så gennemtrængende som sidste år. I disse dage er der dog udsolgt på alle spisesteder:

Skovspurv med munden fuld

Blåmejse i fedtkuglerne

Fine kvækerfinker på jorden under fuglebrædtet

Fine strandsten? Næe, det er såmænd et nærbillede fra fuglebrædtet

...og pible

Og så pibler det jo op, derude. Det har det forresten gjort i et stykke tid, men det går stadig fremad. Her er alpeviolerne, som allerede viste knopperne i december:

Cyclamen Coum i modlys

Og vintergækkerne har jo også været igang længe:

De dobbelte gækker maser sig vej gennem efeu'en.

Er dette forårets korteste vintergæk? Det er en alternativ type, men jeg kan ikke lige huske navnet (fy!)

Der er nu også nogen i normal højde...

Og her er nogle almindelige gækker i den høje model - de står nemlig på nordsiden i skyggen

Dorothealiljer har jeg fået både hjemmefra forældrenes have og fra svogeren - her er de i fuldt udspring foran huset (øst)

Leucojum Vernum

Og så er der søreme også allerede liv i scillaerne:

For ikke at tale om de svinedyre krokus jeg købte 3 løg af i England forrige år - de har da overlevet trods nedmejning af bladene langt før den anbefalede visnetid. Til gengæld er der ikke så voldsomt mange af de andre botaniske krokus i plænen, der har vist sig smiley

De skulle jo sådan set være udelukkende blå og hvide (men som tidligere nævnt har det knebet med konskvensen og udlugningen af de gule) - til gengæld har vi et par samlinger af gule krokus andre steder i haven:

Tilsidst bare et par stemningsbilleder derude fra, og så vil jeg forsøge at fortrænge at drivhuset skal vaskes, fuglekasserne renses, kartoflerne sættes over til spiring, tomater og grøn peber skal sås, og det samme skal ærteblomster. Det må komme når tommelfingeren er på toppen igen!

Sol gennem efeu

Røde grene

Jage fugle? Næ, så vil jeg da hellere lege med tjernerskabet...

Brændende blommetræer

  • Comments(0)//kun-en-taabe.kennel-hunters-house.dk/#post13

Ringenes Frue

HøjbedePosted by Sissel Bagge Mon, June 13, 2011 10:54:11

Travl tid = ringe blogning. Men nu har jeg lovet mig selv at der ikke skal gå så lang tid imellem...

Sidste sommer kom vores genbo, der er smed, og fortalte at han havde tænkt sig at lave nogle runde højbede i jern. 40 cm høje og ca 2 m i diameter. Det var jeg naturligvis helt med på, for jeg er lidt træt af at min køkkenhave primært leverer let-fremkommelig jord til de omkringstående træer - for ikke at tale om den lette og ekstremt stenede jord. Jeg forsøgte at argumentere for at ringene skulle være rå - og dermed ruste - men det er svært at overbevise en smed om. Og bevares, zink bliver jo også brugt i stor stil i haven, så mon ikke vi kunne leve med lidt galvanisering...

Meget nygalvaniserede højbedsringe

Da etableringen af højbedene krævede en del entreprenørarbejde - og det jo er ingeniørens område - var det først i påsken i år arbejdet for alvor gik igang.

Første etape med at få ringene lidt i jorden starter

Ingeniøren var ikke helt så forhippet på projektet som jeg - jeg hørte bemærkninger som 'raketafstødelsestrin' og 'helvedesringe' og ikke mindst altså 'Lady of the Rings' ;-) Men heldigvis tog han opgaven på sig - havde jeg selv skulle gøre det var de kommet til at ligge på jorden (ikke nødvendigvis i vater) uden belægning omkring. Så det var sikkert også derfor han modstræbende påtog sig opgaven!

Så er der hakket ud til ringene

Det krævede også opgravning af en udgået kirsebærlaurbær - den har ellers været flot, men det var held i uheld at frosten tog livet af den, for den skulle væk under alle omstændigheder.

Ringene rulles på plads fra deres vinteropholdssted. Det er genboen, der hjælper til.

Finjustering af ringene, der naturligvis kom til at ligge i vater efter alle kunstens regler...

Endelig på plads! Så venter vi bare på jorden...

Nå nej, der var også et mindre brolægningsarbejde, der skulle klares.

Men SÅ er vi klar. Der er kommet kartofler i jorden til venstre, og løg og ærter lige frem.

Her er nogle af kartoflerne kommet op. Bemærk stikkelsbærafklippet på de endnu bare flader

Nu er vores grund gennemgangslejr for det meste af kvarterets katte, der straks må ha' fået en aha-oplevelse: "Yes! et luksuskattetoilet på første sal!" Men lidt stikkelsbærafklip fra nærmeste grenbunke klarede problemerne, så nu må de igen tage til takke med grusbunken. Der blev sat forspirede rødbeder, bladselleri og kål (broccoli, blomkål og fraktalblomkål) i de to andre ringe.

Kartoflerne trives

Og nøj hvor har vi været heldige med foråret! Jeg tror jeg har vandet kartofler en enkelt gang, ellers har regnen klaret det hele. Indtil videre vil frodigheden ingen ende tage :-)

De blå kartofler fra plantebyttemarkedet blomstrer allerede.

Rodede løg

Løgene fra november klarer sig forrygende. Men de er ikke så kønne, for rødderne var så fint etableret da jeg skulle plante dem, at jeg med mere eller mindre held forsøgte at verfe dem direkte fra kassen og ned i højbedet i et stykke. Jeg satte nogle nye rødløg ved siden af, og de stræber anderledes ordentligt mod himlen.

Kartoflerne i køkkenhaven

Trods alle gode hensigter var jeg jo nødt til at sætte de tidlige kartofler i køkkenhaven - 3*(2*pi*0,95 i anden) giver ikke rigtig plads nok til alle de grønsager jeg gerne vil ha' - men de forblæste kartofler klarer sig også glimrende. Og hestebønnerne i baggrunden har fået et stykke havehegn så de kan holde sig oprejst - og dermed måske gi' en fornuftig høst i år. Dampede hestebønner i hvidløgsolie er bare det bedste!

Men der er nu også sket lidt andre anlægsarbejder her i foråret, plus det løse. Blandt andet havde jeg et påskeprojekt med at male 13 fag raftehegn á 2,5 meter, og må med skam melde at der stadig mangler 5 fag. Kommer tid...

Det hvide bed...

...er ikke så hvidt i øjeblikket, men jeg har lige klippet alle natviolerne ned for at slippe for yderligere selvsåning og lokke dem til at blomstre endnu en gang. Pæonen har ellers fået et meget fint stativ i år, men det er ikke helt højt nok, så den hænger noget med hovederne (der i parentes bemærket har det absolut højeste antal nogensinde i år - 11 (!!) Tror den er 6-7 år gammel og nogle år er der sletikke kommet blomster..

Pæon - smuk, ikke? Man skal tænke sig til duften...

Iris

Egentlig synes jeg at de store iriser er lidt vulgære. Men i selskab med pæonens store blomster ser de nu meget fine ud. Og så glæder jeg mig til at frøstjernen blomstrer!

  • Comments(0)//kun-en-taabe.kennel-hunters-house.dk/#post12

Seje Hibiscus

ompotningPosted by Sissel Bagge Wed, April 13, 2011 22:04:38

Sidste weekend var det ompotningstid. Jeg er den glade ejer af flere hibiscus i mandshøjde og nogle, der bare står i store teracottakrukker. 5 i alt skulle ha frisk jord, og burde ha' fået det også sidste år. Når krukkerne har nået en diameter på 38 cm er de TUNGE og bøvlede at bakse rundt med, og næsten al jorden var gennemtrængt af rødder. Det betød en kraftig rodbeskæring, men jeg er ikke tilsinds at sætte dem i endnu større krukker.

Så alle 5 fik den store tur: Først ud fra den varme stue og op af krukken, dernæst afrystning af jord og afklipning af det meste af rødderne. Så ned i en spand vand for at overleve den hårde medfart (det var jo varmt), mens jeg skrubbede krukken ren og (må jeg tilstå) gav den en gang vandglas for at tætne lertøjet - jorden når nemlig altid at tørre ud langs kanten, selvom den egentlig er våd nok ved stammen. Gulvvarmen hjælper nok ikke på det fænomen.

Mens vandglassen tørrede fik planten et ordentligt brusebad med insektsæbe (1 dl. brun sæbe, 9 dl. vand, en sjat sprit i en forstøver, ryst godt) for at sætte spindemiderne lidt tilbage. Det gentog sig så 5 gange, hvorefter frisk jord blev hældt i tørre potter, planterne blev bruset over med rent vand, sat i potterne og jorden fik en solid gang regnvand. Tilsidst blev de sat i udestuen, hvilket efter den varme weekend må ha' været noget af et chok. Hele processen tog sin tid!

En af disse hibiscus havde en stor, fin knop, men det var på høje tid at få ompotningen overstået, så den måtte jo bare falde af... Det gjorde den så ikke. Faktisk er den ved at springe ud nu, til min store overraskelse! Til gengæld er der så to af de andre, der hænger lidt med ørerne. Men de er jo seje, er de, så jeg satser på at de klarer sig :-)

Den overlevende knop

Jeg havde også et par pelargonier, der skulle pottes om. Og samtidig klippes ned, så jeg smed også lige aflippet i potter. Og hvis jeg ellers husker at holde dem fugtige har jeg snart dobbelt så mange pelargonier :-)

Stiklinger til venstre, ompottede planter til højre

Herude i udestuen har jeg også en krukke med tulipaner - ikke fordi jeg ville drive dem, men fordi jeg simpelthen ikke vidste, hvor jeg skulle sætte dem ude i haven.

Det hele skyldtes at en veninde fik en hvalp med tulipannavnet Curly Sue, og så gik der naturligvis sport i at finde løg af netop den tulipan. Det lykkedes i England, og jeg beholdt halvdelen af dem selv - det er nemlig en meget smuk tulipan, hvis man skal tro billederne. Foreløbig holder det stik:

Tulipa Curly Sue - man kan lige ane lidt farve i toppen...

  • Comments(0)//kun-en-taabe.kennel-hunters-house.dk/#post11

Møgvejr!! :-(

forårssåningPosted by Sissel Bagge Sun, April 10, 2011 11:00:45

Ja bevares, ikke lige i dag. Og heller ikke i sidste uge da jeg fik sat mine tidlige kartofler. De var forspiret - ikke efter alle kunstens regler, men dog hæderligt - idet der allerede var spirer på da de ankom fra England (9 kilo, jeg kan aldrig begrænse mig!). Jeg etablerede så et beskytttet miljø ude i udestuen - en tyk flamingokasse (bunden af en kapillærkasse) og et ordentlig lag fiberdug til beskyttelse om natten. Det gik fint - spirerne blev fine og grønne og jeg var bare forsigtig, da jeg satte dem.

Her er spirerne ikke nået at blive grønne endnu

Men først har det kartoffelbestemte stykke af køkkenhaven været dækket med en klar presenning, så jorden kunne blive varmet op til de mindst 8 grader kartofler bedst kan li'.

En korthalet nabokat er vældig interesseret i hvad der befinder sig under presenningen

Og så blev de ellers sat efter alle kunstens regler, jorden blev dækket med kompost og der blev sat fine små drivhustunneler over stykket. Naturligvis var der ikke plads til alle kartoflerne, og jeg kunne selvfølgelig udbrede mig om at de senere kartofler ikke skal i jorden allerede etc., men sandheden er at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre ved dem. Ganske vist er der højbede på vej, men det kræver et større ingeniørarbejde og er kun i sin spæde vorden. Så jeg håber kartoflerne klarer sig indtil da. Ellers må de pottes enkeltvis så længe (suk).

Den grå hersker inspicerer sit kongedømme fra terrassen

Sandheden er, at min såkaldte køkkenhave ikke er det mest ideelle sted at ha' grønsager. Selvom vi ser bort fra kattene (der kun kommer når den grå hersker sover på sit grønne øre, ellers bliver der gjort kort proces med alle indtrængere på nær en enkelt), så er der mange forhindringer. Flittig brug af cham- og kompost har efterhånden gjort jorden hæderlig at arbejde med, men stenene er der ikke noget at gøre ved. Eftersom de udgør 50+ % af jordmassen er det en håbløs opgave at forsøge at fjerne dem. Og sandt at sige har jordforbedringens største konsekvens været at de omkringstående træer har fået det meget bedre. De har nemlig udnyttet den gode og løsnede jord til at sende deres lange rødder ind i de fjerneste kroge af bedene, så man støder på dem bare man skal sætte løg. Grrr...

Nå, men det var kartoflerne jeg kom fra. Sine steder måtte de kiles ned mellem kastanietræets rødder, men det plejer at gå. Og bagefter så bedet sådan ud:

Det gjorde det så i 4-5 dage indtil stormen ramte :-( Og kastede rundt med de fine små tunneller så det hele lignede Roskildefestivalen efter folk er taget hjem. Øv. Men nu er roen genetableret og jeg håber ikke at forårsstormen slår til igen. Heldigvis holdt jordtemperaturen sig på den rigtige side af de 9 grader imens, så kartoflerne gror forhåbentlig gladeligt videre dernede. Hos kastanjerødderne.

Efter stormens hærgen

Og så må det også være slut med at sidde herinde og kukkelure! Jeg har pelargonier, der skal pottes om (hawaiiblomsterne fik en omgang i sidste uge), dahlia der skal pottes, ukrudt der skal luges, afblomstrede løg der skal sættes, hestebønner der skal sås, og måske skal jeg også satse at plante hostaerne fra Netto, der har stået i potter i drivhuset siden de blev hjembragt. Og så har jeg fundet et par storkenæb og lupiner i græsplænen, der skal reddes inden ingeniøren trækker robotklipperen af stald. Go' søndag!

  • Comments(0)//kun-en-taabe.kennel-hunters-house.dk/#post10

Kend dit ukrudt!

ukrudtPosted by Sissel Bagge Mon, April 04, 2011 22:34:11

Det er godt nok en udfordring at nå at skrive her i foråret, når der er så meget at nå ude i haven! Men det kan jo ikke nytte noget, så jeg må hellere komme igang!

Nu pibler det op allevegne, med både ønsket og uønsket vækst. Der står tit i bøgerne at man skal tage ukrudtet mens det er småt, men jeg er ikke helt enig. Det skyldes nok mine foretrukne lugevaner – jeg luger nemlig helst med klør fem og en gaffel. Det der med at skære ukrudtet over med hakkejern og lign. har jeg aldrig rigtig kunnet forlige mig med, og jeg har heller aldrig haft jord, hvor det umiddelbart har kunnet lade sig gøre. I køkkenhaven står tingene tæt for at holde på fugtigheden og ligedan i bedene – så hvordan skal man kunne komme til at hakke? I øvrigt er jeg ikke meget for at være på så lang afstand af mine planter, jeg synes det er for let at komme til at skære noget over, der absolut skulle ha’ overlevet når man er et par meter væk. Så jeg holder mig til min lugeskammel (knæene er ikke hvad de har været) og lugeklo eller –gaffel.

Ung præstelus - eller burresnerre

Og så – for at vende tilbage til ukrudtets størrelse – er det altså ikke lige let at hapse det når det kun lige er i kimbladsstadiet. Næ, må jeg be’ om nogle lidt højere planter, så man ved hvad man har med at gøre, og ikke mindst være sikker på at man får det hele med op!

Fuglegræs

For resten er det en god idé at kende sit ukrudt, hvis man har mange problemer med det. Til det brug har jeg en favorit i Kirsten Tinds Danmarks Flora fra Gyldendal. For eksempel har det været mig en stor glæde at vide, at det yndlingsukrudt jeg kæmpede imod de første mange år her på grunden hedder løgkarse.

Løgkarse i ung og ældre version

Måske er det bare mig, der er en nørd, men der er nu en vis tilfredsstillelse i at kunne slå navnet op på nettet og læse at planterne er vigtige foderplanter for larver af Aurora og grønåret kålsommerfugl. Så gør det jo ikke så meget at der står et par stykker i randområderne. Her kan man også med fordel frede et par brændenælder til takvingerne. Og desuden lægge grenbunker til glæde for pindsvin og insekter – det hjælper altsammen til at øge mangfoldigheden af livet i haven.

Storkronet Ærenpris


Ifølge min lugefilosofi er det så her i starten af måneden at det er tid til (fanfare, evt. temaet for Darth Vader...) Kampen mod Kålen!! I dette tilfælde er det naturligvis skvalderkålen, jeg mener.

Først en lille historie: Da vi flyttede ind på matriklen for knap ti år siden bemærkede jeg hen ad foråret at der stod en lille men ihærdig bevoksning af skvalderkål i skellet til naboen mod nord. Og da vi havde fået fældet træerne, fjernet trådhegnet og var ved at gøre klar til at sætte pilehegn havde det såmænd været en smal sag at udrydde denne ca. ½ m2 store klat.

Desværre begrænsede mine erfaringer med skvalderkål sig til en invasion i et omfattende staudebed, som jeg måtte strække våben overfor. Og når jeg læste på lektien fik jeg unægtelig også det indtryk at det eneste, der virkelig var at gøre ved uvæsenet var at inddrage det i græsplænen, eftersom gentagen slåning tilsidst får bugt med den. I øvrigt ræsonnerede jeg sådan, at da jeg nu alligevel lagde sort plast over min del af kålen, så ville problemet nok blive hos naboen – bitter erfaring har siden lært mig at det ikke er tilfældet.

Et spørgsmål til læserne: Vil sort plastdække med enkelte huller, som der vokser pil op ad gøre det lettere eller sværere at komme skvalderkålen til livs? Korrekt svaret. Det er uendelig meget sværere at få fat i kålens rødder, når man kun lige akkurat har bladene til at titte op gennem plasten. Klistret op ad pilestammerne. Ganske vist starter græsplænen lige på den anden side af pilehegnet, så i bredden er der ingen fare for spredning. Men langs med pilehegnet går det fint. Så i starten af sæsonen er jeg vældig ihærdig med at hive så mange rødder som overhovedet muligt op, og i det mindste kappe hovedet af de planter, hvor jeg ikke kan komme til rødderne. Det slår i øvrigt aldrig fejl at jeg under dette underholdende arbejde bander stille over at jeg ikke i sin tid tog greben og gik til angreb på den halve kvadratmeter. Jeg er sikker på at naboen (der siden er blevet udskiftet) ville ha’ sat pris på det! Efter pilehegnets fremkomst har jeg i øvrigt forsøgt med alle midler at komme kålen til livs, selv dem, der ikke bør komme i nærheden af en økologisk dyrket have. Nemlig Roundup. Omhyggeligt penslet på hvert eneste blad jeg kunne komme i nærheden af. Det eneste jeg fik ud af det, var en sort samvittighed. Så nu står den på håndkraft i det tidlige forår...


  • Comments(0)//kun-en-taabe.kennel-hunters-house.dk/#post9

En Overraskelse...

forårsløgPosted by Sissel Bagge Thu, March 24, 2011 22:32:57

...vintergækker dufter fantastisk! Især når man har dem stående på skrivebordet :-)

En buket fra min søde chef i anledning af min fødselsdag

  • Comments(0)//kun-en-taabe.kennel-hunters-house.dk/#post8

Forår!!

forårsløgPosted by Sissel Bagge Sun, March 20, 2011 20:14:17

NU er det forår. Ihvertfald hvis man ser på alt det der spirer og gror rundt omkring, selvom der stadig er nattefrost og en wind-chill-faktor der vil noget!

De her er da heldigvis blå!

De små botaniske krokus har vist deres små stive, stribede blade sine steder. Og dér, hvor jeg møjsommeligt har forsøgt at etablere en krokusplæne, blomstrer de søreme! Men de spreder sig ikke så meget, desværre. Muligvis fordi det har været temmelig vanskeligt at overbevise ingeniøren om at græsset ikke skal slås før bladene er visnet ned. Pludselig en dag jeg kommer hjem er marken mejet og krokusserne mejet ned.

Og de her er lyseblå :-)

Efter vi har investeret i en robotplæneklipper er problemet bestemt ikke blevet mindre. Så i år må jeg overveje at lægge en temporær beskyttelsesledning ud omkring de små kulørte. For der er da ikke noget, der kan glæde øjet mere end en farvelade i plænen, når det ellers er trist og mørkt derude! I øvrigt blev det til lidt mere farvelade end hensigten var. Jeg er efterhånden ikke så grøn som jeg har været, når det gælder forårsløg (tulipanløg, dahliaknolde...), men da de små krokus skulle lægges i plænen skete det efter alle kunstens regler og udelukkende i blåviolette og hvide nuancer, og forventningens glæde ville ingen ende tage. De første der kom op, var naturligvis gule. Og en eller anden forårsdag må jeg jo tage mig sammen og fjerne de formastelige mens jeg stadig kan se farverne. Og fortsætte det møjsommelige arbejde med at løfte græstørv og lægge flere hvide, blåstribede, blåplettede og violette løg ned.

Her er det godt med et foto når alle står i fuldt flor. Helst med et par faste fikspunkter, for med mindre man skrider til at male plænen med fodboldbanefarve og holder det vedlige sommeren igennem, så er det umuligt at vide hvad der står hvor i plænen når efterår og løglæggetid indtræder. I efteråret har jeg endda investeret i engelske specialkrokus (nu må vi se om farverne holder), så dem er jeg ret spændt på at se, når de dukker op...

Alpeviolerne overlevede! Nu er jeg bare spændt på om der kommer flere, men foreløbig har 4 styks vist sig.

Lidt håb i alt forfaldet

Og så er der erantis. 11 er det blevet til i år, trods flittig spredning af erantisfrø både fra de få og fra andre haver. Måske er de heller ikke vilde med grusblandet jord.

Fire på rad!

Vintergækkerne er trofaste. Nok er det ikke blevet til de store hvide tæpper jeg havde drømt om, men der bliver langsomt flere af dem - både i det hvide bed og rundt hvor jeg ellers har lagt forårsløg.

Her står de tæt på foderbrædtet, som det ses...

Men der er også liv højere oppe. For 7-8 år siden købte jeg en billig opstammet pil i Netto, og den trives i mit 'makro-bonsai-bed' - den må studses lidt ind imellem, men det bliver altså ikke efter 'grydemetoden' - jeg syns ikke det er pænt når folk gi'r deres opstammede pile pagehår. Men det var gæslingerne vi kom fra - er de ikke søde?

  • Comments(0)//kun-en-taabe.kennel-hunters-house.dk/#post7

The Purple (and Blue) Light District

såningPosted by Sissel Bagge Wed, March 16, 2011 21:24:49

I år skulle det være! I år skulle jeg tidligt igang med at så. Og i år skulle der tilskudslys til efter alle kunstens regler!!

Jeg har læst om tilskudslys på Danmarks bedste havehjemmeside, Havenyt. Her er der en alenlang tråd om lysstofrør, kviksølvlamper (!!) og LED-lys, som jeg har gnavet mig igennem, og er (naturligvis) nået frem til at sidstnævnte lige var noget for mig. Så jeg skred til indkøb af to ledspots, i hhv. blå (bedst til fremspiring) og rød/blå (bedst til at fremme blomstring). Til den beskedne sum af 495,- pr. stk. Plus det løse, bestående af porcelænsfatninger (det er sikkert ikke nødvendigt, men for en sikkerheds skyld), stofledning (ditto) og stik. Jeg måtte også lige sætte en hylde op i soveværelset - og jeg skulle hilse og sige at det kan være en udfordring at finde de rigtige hyldeknægte, når de skal sidde fast på buede bjælker i Ø23. Men alt lykkedes tilsidst, og den store forårssåning kunne gå igang.

Eller rettere, allerede ved indkøbet af pærerne (i december) satte jeg en kasse spiseløg ind i udhuset under den blå lampe. Temperaturen herude ligger på 5-6 grader vha. en olieradiator, og her ligger mine dahlia også til overvintring. Og så er der noget maling, som helst heller ikke skulle fryse.

Sådan ser udhuset ud, når det er mørkt :-)

Indendørs: Ærteblomster i blød i et døgn og forskåret i skallen, check - roottrainers til både ærteblomster og skorzonnérrødder, check - økologisk såjord afhentet på Amager (tak Tina!) og opvarmet fra dybfrosset tilstand i bryggerset, check... og så var det jo bare at smide frøene i jorden. Udover rødder og lathyrus blev det til broccoli, broccolo og blomkål, rødbeder, bladselleri, peber og salat.

Gad vide, hvad naboerne tænker?

Og hvordan er det så gået? Hmmmm.... Jeg må jo desværre nok konstatere at forholdet mellem lys og varme ikke har været optimalt. Frøene spirede som forventet, hvilket vil sige at peberen og bladsellerien ikke er spiret endnu, men alt det andet kom op efter 4-5 dage. Og voksede. Og voksede. Desværre meget mere i højden end i drøjden.

Lidt svært at se i den lumre belysning, men kålen i baggrunden er alt, alt for ranglet og det samme gælder ærteblomsterne, der blev næsten 15 cm høje før der kom blade på.

OK, der skete også uheld undervejs. Som da jeg ville forstøve lidt vand ud over salaten, der så ud til at have lidt tør jord. Jeg mente bestemt at der var rent vand i tryksprøjten, men da jeg havde pumpet luft i og trykkede på knappen kunnne jeg godt se at det så forkert ud... og kom i tanker om at jeg havde hældt flydende vaskemiddel i vandet for at vaske fælge med det :-( Det kostede en del salatplanter, selvom jeg skyllede efter så godt som muligt.

Men nu stod jeg altså med nogle pjevsede og ranglede småplanter som øjensynligt har haft det alt for varmt i soveværelset, der ved en kontrolmåling faktisk også lå på omkring 20 graders varme. Så jeg tog konsekvensen og klippede ærteblomsterne ned i sokkehøjde (det er sket for mig en enkelt gang at en spire knækkede langt nede, og trods de værste anelser kom ærteblomsten sig alligevel). Så nu fik de altså kniven, og jeg håber de overlever alle 32. Kålen og bederne er blevet høstet og jeg har sået nyt. Og så er hele baduljen rykket ud til løgene, der i stedet har skiftet opholdssted til det nyvaskede drivhus. Jeg håber det hele overlever...

  • Comments(2)//kun-en-taabe.kennel-hunters-house.dk/#post6
Next »